Rotationsstøbning

Som navnet indikerer, består processen af flere forme, der roterer på en arm mellem et arbejdsområde, en ovn og et køleområde. Først hældes råvaren, der enten er pulver, granulat eller pasta i en hul form. Dernæst bevæger formen sig ind i en ovn. 

Formen roterer i en biaksial rotation, der sikrer, at råvaren kommer rundt i alle hjørner og kanter i formen. Når formen opnår råvarens smeltepunkt, smelter plasten og klistrer sig til overfladen inde i formen. Processen fortsætter med at påføre lag efter lag, til råvaren er smeltet og der er opnået en jævn overflade. Den endelige godstykkelse er afhængig af mængden af tilført råvare.

Dernæst flyttes formen over i en kølezone, hvor den fortsætter med at rotere og plasten indeni begynder nu at hærde. Efter endt køletid flyttes formen til arbejdsområdet, hvor emnet tages forsigtigt ud. Emnet er nu klar til at blive bearbejdet og derefter kvalitetstestet.

Der er flere fordele ved rotationsstøbning. Omkostningerne til forme er lave, emnerne kan produceres med indstøbte elementer som bøsninger, logo og lignende. Det er muligt at producere store, hule og komplekse emner i kundespecifikke farver.

Denne produktionsmetode er velegnet til seriestørrelser mellem 200-3000 emner afhængigt af emnets størrelse og udformning. Eksempler på rotationsstøbte emner er beholdere, møbler, legetøj og andre typer af hule emner.

Rotationsstøbte emner kan tilpasses og produceres efter dine ønsker. Vores rotationsstøbnings team er klar til at rådgive dig om, hvorvidt denne metode er optimal til dine emner.

Den rotationsstøbte tank og taget er begge dele i en komplet løsning udviklet med vores kunde Egholm A/S til deres City Ranger 3070.

Vi producerer kvalitetsmøbler til industrien. Emnerne er produceret i genanvendte materialer for vores kunde Small Revolution på vores fabrik Dan-Hill Plast i Hornsyld.